Spørg eksperterne

Hvad er det for små »æbler« på egeblade?

Hej, jeg har spurgt vennerne, om de kender vedhæftede. Én mener, at der er tale om små æbler. De har imidlertid ikke stilk og har tilsyneladende koblet sig på egebladets »ledningsnet«.

Kan I hjælpe, hvad er det?

Der sidder små »æbler« på undersiden af egebladene. Foto: Jakob Lage

Med venlig hilsen
Jakob Lage, august 2013

Svar

Det ligner små æbler, og de kaldes galæbler. Galæbler skyldes galhvepsen Cynips quercusfolii, og åbner du et galæble nu, vil du finde en larve derinde. Senere vil du finde en puppe eller en voksen galhveps. Egetræerne trives fint, trods gallerne, så man kan godt nyde synet af de sjove galæbler.

Du kan læse den fascinerende historie om galæblerne og se fotos af galæbler og andre galler på egeblade i artiklen Galler på eg.

Artiklen findes på hjemmesiden Vestre Hus Børnenaturcenter, hvor der findes rigtig mange gode naturhistorier, som både børn og voksne kan blive klogere af at læse. Her er ganske fascinerende billeder af naturens mangfoldighed, som det utrænede øje sjældent ser.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er det for små »æbler« på egeblade?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider