Jeg har forkultiveret spinat inde og udplantet på friland. Småplanterne har slet ikke udviklet sig, og da de blev gravet op, kunne det konstateres, at rødderne stort set ikke var vokset og var samtidig fyldt med mange små hvide/lysebrune larver. Nogle helt glatte som små dråber, andre lange og med ben.
Larverne er set før i dette forår, og altid i såjorden på planter, der har været forkultiveret inde. Samtidig er der observeret meget små sorte fluer omkring planterne. Hvad kan det være?
De hvide lange med små ben er unge tusindben. Foto: Peter Norris
De hvide tilspidsede er antagelig enkytræer. Foto: Peter Norris
Med venlig hilsen
Peter Norris, maj 2012
Meget kryber i jorden, men ikke alt er larver, og her er to eksempler. De hvide med ben er unge indivier af tusindben, mens de glatte, tilspidsede sandsynligvis er enkytræer.
Begge slags organismer lever egentlig af dødt materiale, og de må være kommet i jorden sammen med noget kompost eller dyremøg. I reglen gør de kun gavn, nemlig ved at omsætte det døde materiale, men hvis der bliver mangel på dette, eller hvis deres naturlige fjender ikke er der, kan de godt kaste sig over et fristende, nemt måltid og æde af planternes fine rødder. På billederne ses det, at der er rigeligt med dødt materiale, så det må være manglen på naturlige fjender, der gør udslaget her.
Høns eller vagtler kan rydde op i sådan en plage, men det kan rovbiller og skolopendre også. Derfor må det være en opgave at finde og udsætte disse rovdyr, som ofte gemmer sig under sten og træ, der ligger på jorden.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er de hvide »larver« i udplantningsplanterne?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…