Spørg eksperterne

Kan man lave aflæggere af trompetblomst?

Min veninde har en vidunderlig stor og flot trompetblomst, Campsis radicans, stående op ad sin sydvæg. Hvad skal vi gøre for at lave aflæggere af denne plante, og hvorledes skal denne aflægger behandles for at fremme væksten og sikre et langt liv?

Med venlig hilsen
Nini Højby Pedersen, august 2002

Svar

Trompetblomst, Campsis radicans, kan formeres ved stiklinger, der skæres af nye skud – med sugerødder, midt på sommeren. Herefter bør disse stilles lunt og fugtigt, i drivhus eller i en potte med plastpose over. Der bør være enkelte ventalitionshuller i plastposen, der så fungerer som et lille, fugtighedsbevarende drivhus. Det kan anbefales at stiklingen kun har et par mindre, nye blade, hvilket nedsætter fordampningen og dermed vandbehovet under etablingen. Udplantning sker sent, det følgende forår, når risikoen for nattefrost er overstået.

Trompetblomst er en løvfældende, kraftig slyngplante, der udmærket kan trives ved en sydvæg såfremt den vinterdækkes godt de første sæsoner efter plantning, selv om den er ikke fuldt hårdfør under danske forhold. Jorden skal være næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende, hvilket kan være problematisk ved sokler, især under større tagudgæng. Det er en god idé at rykke planten lidt ud fra muren, så rodzonen, og dermed adgangen til vand og næring bliver bedre. Blomstringen sker i sidste halvdel af juli til udgangen af august.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 31 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan man lave aflæggere af trompetblomst?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider