Jeg vil gerne vide hvad det er for en solhat, som I omtaler i Havenyt uge 27?
Med venlig hilsen
Hanne Bonnichsen Jensen, juni 2004
Sorten hedder ‘Black Beaty’ – og det er nu tilføjet på Havenyt uge 27. Jeg havde lidt for travlt og gav mig ikke tid til at finde navnet – og det kan man selvfølgelig ikke byde planteinteresserede brugere. Så det er godt, at du spørger.
‘Black Beaty’ er speciel ved at den ikke har den gule krans af blomsterblade, men kun den sorte midte, hvor blomsterne faktisk sidder. I min have er det biernes yndlingsplanter nr. 1, og det betyder at jeg ikke nænner at plukke blomsterne. Da jeg faldt for den på en havemesse i Malmø sidste forår, købte jeg den netop for at kunne bruge den i buketter, hvor jeg kunne se muligheder i den.
Planten bliver højere end den almindelig solhat – ca. 1 meter høj i en god lerjord. Planten er ikke så pæn i sig selv, lidt grov og mørkegrøn, og i år er den lidt bar forneden. Så den skal klart placeres bag andre planter.
Jeg ved ikke, hvor man kan få fat i den i Danmark, men på papskiltet fra posen står der denne internetadresse: www.bloembollen.com. De havde en meget stor stand på messen og solgte næsten udelukkende løgblomster og nogle enkelte stauder.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad er det for en solhat, I omtaler?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…