Spørg eksperterne

Hvad er det hvide lag i potteplanten?

Jeg har en stor palme, der har fået et hvidt lag af et eller andet på jordoverfladen.

Hvorfor ser mulden således ud, og hvad kan jeg gøre?

Jeg har skiftet mulden for nogle måneder siden, og den står i en selvvandingskrukke.

Med venlig hilsen
Frihild Askham, november 2022

Svar

Kære Frihild,

Et hvidt lag på jordoverfladen af indendørs potteplanter skyldes som oftest enten, at jorden er for våd, og der derfor udvikles et lag, håret mug på overfladen, eller at der kommer et tørt hvidt lag af opløste gødningssalte.

Er jorden konstant våd, så kan det skyldes selvvandingskrukken, der lader for meget vand sive ud i jorden. Se om mængden kan justeres eller brug en anden krukke.

Er der derimod tale om gødningssalte, kan det eventuelt have noget med den nye muld at gøre. Der er ofte gødning til adskillige uger i ny posejord, og har du gødet den nye muld lige efter ompotningen og frem til nu, så kan den være blevet meget gødningsmættet.

Gødningssalte fjernes nemt ved at skrabe det hvide og det øverste jordlag af. Forsigtigt, så du ikke skader plantens rødder.

Hvis der gennem længere tid har været en opadstigende vandbevægelse, vil saltene udskilles som fine, hvide krystaller på overfladen. Derfor kan det hjælpe at vande jorden i krukken ovenfra, sådan at gødningssaltene ikke trækker opad. Det kan kræve, at du udskifter krukken med en anden slags, som ikke har et selvvandede system, hvor vandet trækkes op nedefra. Du skal endelig ikke begynde at vande ovenfra uden først at have fjernet de udskilte gødningssalte. Gør du det, siver de ned til rødderne, hvor det høje saltindhold kan skade plantens vækst.

Endelig kan du også vælge at ompotte hele palmen. Det vil være en god løsning, omend en palme også er en stor plante at håndtere. Er det muligt, kan du forsigtigt skylle rodklumpen under den kolde bruser, så mange af gødningssaltene skylles væk. Gør det gelinde, så rødderne ikke blottes totalt. Sæt bagefter palmen tilbage i ny jord i en stor og ren krukke.

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad er det hvide lag i potteplanten?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider