Jeg har en rose i potte, som står på min altan. Jeg har klippet den tilbage her i år, men der kommer krøllede, gule blade på den – den er 7 år gammel. Jeg har også givet den ny jord. Er den færdig eller har I et godt råd.
Med venlig hilsen
Kaj Nielsen, marts 2003
Når den har stået i syv år i samme potte, er den nok ved at være udtjent. Det med »gule, krøllede blade« er lidt uklart, men hvis disse blade sidder inderst på hvert skud, så skyldes misfarvningen kvælstofmangel. Midlet mod det er at give rosen noget med kvælstof i, f.eks. animix eller kalksalpeter. Hvis de gule blade sidder spredt på alle skud både yderst, i midten og inderst, så er der muligvis tale om magnesiummangel. Den kan du dække med animix eller bittersalt.
Men – som sagt – det er lidt uklart, og der kan også være værre ting på færde: Svampeangreb, luseangreb eller mangel på mikronæringsstoffer, så det bedste råd er nok: Skaf dig en ny rose!
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Er min rose færdig?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…