Spørg eksperterne

Kan julerose bruges i potte til pynt?

Jeg har købt en smuk hvid julerose i en lille potte. Kan jeg plante den over i en større potte sammen med grangrene og andre julegrene? Eller skal den i havejorden for at overleve?

Med venlig hilsen
Else Rasmussen, december 2008

Svar

De juleroser, som man køber i blomst her i december, er drevet frem, så det er faktisk en bedre ide at nyde den nu og så give den lidt beskyttede forhold vinteren over, end at plante den direkte ud i haven.

Julerosen kan du bruge her i forbindelse med julen i en potte og nyde de hvide blomster. Julerosen kan godt tåle at stå inde et ikke alt for varmt sted, f.eks. et lyst vindue uden varme under. Den skal så langsomt sluses ud efter afblomstring, f.eks. stilles ud i et drivhus i en lun periode.

Du kan også vælge at plante den udenfor i en krukke, så længe det ikke er så koldt, at potteklumpen fryser. Hvis det bliver frostvejr for alvor, må du flytte krukken til et frostfrit sted, eller slå julerosen ned i jorden i drivhuset, hvis du har et sådant.

Julerosen kan du plante ud i det tidlige forår, men det er vigtigt at plantestedet opfylder julerosens krav om en kalkholdig humusjord. Læs mere om juleroser i artiklen Julerose.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 0 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan julerose bruges i potte til pynt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider