Jeg har købt et hus med en have, hvor der står en ældre rose. Kan I fortælle mig, hvad det er for én og vigtigst, hvad jeg skal stille op med den? Hvordan kommer den bedst til sin ret? Skal den stå frit, op af en søjle eller andet? Den er karmoisinrød og halvfyldt med ca. 15 -25 kronblade. Blomsterne sidder i buketter (se billeder). I løbet af sommeren skyder den 2–2 ½ meter lange skud (fra basis), som så vidt jeg kan bedømme får blomster året efter.
I øjeblikket er den nødtørftigt bundet op af en rosen bue, jeg havde tilovers. Den står meget tæt på skellet til min nabos grund, der er helt groet til i ukrudt, primært skvalderkål og snerler, så jeg skal have flyttet den under alle omstændigheder. Min have har masser af lys men er meget smal, så der vil dårligt være plads til, at den kan stå frit, men hvis det er bedst for rosen, må jeg jo se, hvad jeg kan gøre.
Klatrerosen på det nuværende voksested. Foto: Anne Pedas
Klatrerosen har karmosinrøde blomster – hvilken sort er det mon? Foto: Anne Pedas
Med venlig hilsen
Anne Pedas, marts 2008
Desværre er jeg ikke kyndig nok til at afgøre, hvad sorten hedder, så det må jeg lade ligge…
Det vil være en meget dårlig idé at flytte rosen netop nu, hvor den er ved at bruge al energi på løvspringet, men gjort på den rigtige måde og på et egnet tidspunkt vil det sagtens kunne lade sig gøre. Et godt tidspunkt er i slutningen af oktober, hvor løvet er faldet af. Det kan du læse mere om i artiklen Flytning af roser sker bedst i oktober.
Med hensyn til placering af rosen, vil jeg råde til at give den mest muligt lys. Der er en sammenhæng mellem blomstring og lysmængde, sådan at mere lys giver mere blomstring – selvfølgelig under forudsætning af, at planten i øvrigt får sine behov dækket med hensyn til vand og gødning.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan jeg flytte min rose i det tidlige forår?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…