Vi har i haven en del lyngplanter, som er forskellige lyngplanter fra potter. De er store flotte og blomstrer næsten året rundt og har gjort det i 2–3 år. Jeg har hørt, at man skal beskære dem, da de ellers bliver for ranglede, men hvornår skal man gøre det, og hvor meget?
Med venlig hilsen
Ulla Antonsen, februar 2008
Der er en grundregel for beskæring af planter, der bærer blomster på spidsen af étårs-skuddet, sådan som lyng gør. Den lyder: Beskær planterne i april (eller når senfrost ikke længere kan ventes), og fjern ved den lejlighed dels alt sygt og dødt, dels alle afblomstrede skud og dels de dele af planten, som misdanner dens udseende.
Med visse lyngarter og -sorter er det dog mere besværligt, for de blomstrer ofte på sære tidspunkter af året, og f.eks. vil det ofte netop være tilfældet med de krukkedyrkede sorter. Her må man i stedet omformulere reglen og sige: Beskær straks efter at blomstringen er helt afsluttet. Ved forårsblomstrende vil det blive i juni, ved sommerblomstrende i august, og ved efterårsblomstrende i oktober.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvornår skal man beskære lyng?
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…