Hvad skyldes de brune pletter i vore æbler?

Jeg har et flot rødt Belle de Boskoop-træ, som er 10 år gammelt, men mange af æblerne har mange runde brune »bolde«, som sidder inde under skrællen. Det ligner kugler. De er brune og nærmest lidt »vattede« i konsistensen. Hvad er det for noget, og kan jeg gøre noget ved det?

Belle de Boskoop æbler med brune pletter. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Grethe Iversen, oktober 2006

Svar

Det er priksyge. De mørke pletter på overfladen og øverligt placerede brune partier under frugtskallen skyldes ubalance i frugtens calciumforsyning. Der er tale om, at æblet ikke optager tilstrækkeligt calcium under kraftig vækst. Dette problem kan dog ikke nødvendigvis løses ved kalkning af jorden, medmindre pH-analyse naturligvis viser eksakt behov for dette efter jordbundsanalyse. Det er sikkert ikke aktuelt her.

Skaden kan nemlig fremkaldes af klimatiske forhold, idet variationer i vandtilførslen påvirker gennemstrømningen af vand og næringsstoffer og dermed Ca-aflejring i frugtvævet. Den lange tørre periode i juli med efterfølgende regn i august 2006 spiller en stor rolle for udviklingen. Æbler med calciummangel har nedsat lagerholdbarhed.

Der er tale om to slags skader på æblerne. Foto: Karna Maj

Til diagnostik af skaden benyttes pletternes placering i frugtkødet: Havde der været tale om dybere liggende brune partier, havde problemet skyldtes bormangel. Det kan udelukkes her. De brune partier optræder ved calciummangel især i æblets bægerende idet calciumindholdet kan variere en del i samme frugt.

Her ses de brune partier under frugtskallen, som skyldes calciummangel. Foto: Karna Maj

Ved calciummangel optræder de brune partier yderst i æblet og især i æblets bægerende. Det kaldes priksyge. Foto: Karna Maj

Man ved ikke præcist, hvorfor vævet visner lokalt, men grundstoffet calcium har betydning for opbygning og styrken af plantens cellevægge. Der er teorier om, at problemets fysiologiske forklaring skal søges i cellemembranen. I erhvervsfrugtavlen forebygges sådanne skader gennem sprøjtning af calciumopløsning direkte på frugterne.

De øvrige skader (deformiteter) har ikke sammenhæng med pletterne. Der er tale om tidlige stikskader af insekter, der har medført lokal sårheling og deformering af cellevæv. At skaden er sket tidligt, tilskrives områdernes glatte overflader. Senere skader ville have resulteret i kraftigere korkdannelse.

Deformiteten efter insekters stik påvirker ikke æblet indad, så de kan skrælles væk. Foto: Karna Maj

Sprøjtning med calciumopløsning

Man kan sprøjte frugterne med ufortyndet skummetmælk. Federe mælketyper kan ikke anbefales, da de indeholder for meget fedt. Skummetmælken styrker overfladen på både blade og æbler, og som tillægsgevinst opnås en let forøget resistens mod svampesygdomme. Der skal sprøjtes i tørt vejr, uden udsigt til regn, ellers skyller det af for hurtigt. Sprøjtning foretages bedst 5–10 gange regelmæssigt sidst på sæsonen (fra august) under frugttilvæksten. Er der tale om færre, tilgængelige frugter, kan æblerne blot dyppes i et glas skummetmælk, mens de endnu hænger på træet.

Professionelle æbleavlere benytter en 0,75% calciumklorid-opløsning med samme sprøjteinterval. Bemærk, at kun direkte sprøjtede områder optager calciummet. Nonoxal, der bruges til at neutralisere oxalsyre i rabarber kan også anvendes, idet der her er tale om en calciumcloridopløsning. Desværre kender jeg ikke umiddelbart koncentration eller fortyndingsforhold, da jeg ikke lige har en flaske stående. Men det kan købes i et velassorteret supermarked.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent