Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved mine svedne thujaer?

Svidning af thujaer

Thujaerne er plantet for at bryde vores toetagers facade. Foto: T. H.

Ved vores husfacade mod nordøst har vi plantet tre enkeltstående thujaer for at bryde vores toetagers facade. Imidleritid bliver de hurtigt brune (efter en halv sæson), og nu overvejer jeg at fjerne dem helt (tredje år de ikke er grønne).

Spørgsmål:

Er der tale om dårlig rådgivning, når det lokale havecenter anbefalede denne løsning og placering?

Kan jeg evt. grave dem op og grave længere ned og ud og lægge et drænende lag, eller skal jeg, som jeg har set andre gøre, hæve planterne, så de står i hver sin kumme?

Har I andre forslag til en bedre løsning til at bryde facaden? Det skal nævnes at det blæser rigtig meget, da vi bor i Nordvestdanmark.

Svedne thujaer

Efter en halv sæson bliver de brune. Foto: T. H.

Med venlig hilsen
T. H., marts 2013

Svar

Der kan gives to svar, som er baseret på den geografiske placering henholdsvis på den lokale placering.

Så vidt jeg kan se, er der nemlig tale om saltsvidning, og den kan på den ene side skyldes den geografiske placering (havgus), og i så fald har plantehandlerens råd været forkert. Eller den kan på den anden side skyldes den helt lokale placering (saltning af flisegangen), og i så fald vil det nytte at hæve planterne i hver sin kumme eller cementrør ca. 10 cm over niveau.

Endelig kan der jo teoretisk set være tale om et sammenfald – altså havgus og saltning på én gang – men det æmdrer ikke ved rådet om at give planterne et hævet bed.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad gør jeg ved mine svedne thujaer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider