Spørg eksperterne

Hvorfor dør/visner to af mine Omorika graner?

I min baghave stod 5 omorikagraner på række, plantet for ca. 25 år siden. Højde ca. 15 meter.

For 2 år siden visnede den ene gran fuldstændig, – og den blev fældet. Den døde gran stod midt i rækken, altså 2 levende graner på hver side. Granerne er i sin tid sat med 1,5–2,0 meters mellemrum.

Nu ser det ud til at en af den døde grans umiddelbare naboer også er begyndt at visne. Ikke meget, men dog en tydelig farveforskel til de 3 øvrige graner. Er den også døende?

Granerne står i en villahave i Gentofte, i fed muldjord.

Det ser ikke umiddelbart ud som insektangreb.

En yderligere oplysning er, at det døde grantræ og det måske døende står ganske tæt på et endnu højere birketræ, 3–5 meter, men der et et træ der står tættere på, som ikke synes at være ramt. Er jeg ramt af en eller anden epidemi?

Med venlig hilsen
Jørn Hansen, november 2012

Svar

Som det er beskrevet her, tyder alt på, at det er den svamp, der hedder Rodfordærver, som er på færde. Desværre er der ikke meget at gøre ved det, for svampen er i jorden og breder sig via rodsammenvoksninger fra træ til træ.

Omorika – eller Søjlegran som de også kaldes – har forholdsvis dybtliggende rødder, men man kan muligvis redde de sidste træer ved at grave en 1 m dyb grøft rundt om det syge træ.

Læs mere om rodfordærver i artiklen Rodfordærver

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor dør/visner to af mine Omorika graner?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider