Hvad gør vi ved vores hårdt plagede pæretræ?

De indtørrede grene skyldes i første omgang den fejlagtige beskæring og dernæst sandsynligvis et hårdt angreb af skurv. Foto: Elsemarie Albrecht

Vi har overtaget en have forrige efterår med et pæretræ, der står skråt og er løst – formodentligt mosegrise. Det har dog overlevet og blomstrede fint sidste forår og fik pærer. Men der var sygdom i træets blade og frugt, så vi fik kun smagt et par stykker. Måske pæreskurv, pærerust, monilia, ildsot eller noget helt femte. Barken var sprækket på tværs, nogle grene tørrede ind og bladene og frugterne fik sorte pletter, men der var også orange pletter på bladene og blade der krøllede sammen. Det var svært at afgøre hvad der var hvad. Træet er cirka 10–15cm i diameter på stammen, hvis det kan sige noget om alderen. Vi kender ikke navnet på det gamle træ, pærerne minder om confernce i form men ikke i smag og de er rødlige på oversiden.

I år er knopperne så krøllede og ser lidt tørre ud og nogle blade har lyserøde pletter og krøller sammen. De andre frugttræer, (som er golden delicious, guldborg, opalblomme, stella kirsebær, et rødgult kirsebær og et nyt conference) ser fine ud bortset fra vores pigeon, der her i maj har fået grå monilia og måske også ildsot – med visne blade og bøjede grene, dog ingen harpiks eller flåd.

Spørgsmålet går så på: Kan I evt. fortælle os hvilken sort træet er, hvilken sygdom eller sygdomme det har, om vi skal fælde det eller give det en chance – og i så fald hvordan vi kan forbedre træets tilstand. Eller – er der andet man skal gøre for at undgå sygdom i et nyt træ. Det skal indskydes at vi havde en lille ene 15–20 meter væk, men den er gået ud og er fjernet.

Vi vedlægger fotos af knopperne og de andre symptomer, og håber det kan hjælpe på diagnosen.

Vi har læst om pæresygdomme på jeres hjemmeside, men er meget forvirrede over alle disse forskellige symptomer, der tilsyneladende er på vores stakkels pæretræ.

Vi er også klar over, at vi spørger om meget, men problemet er, at sygdommene måske breder sig eller det er forskellige sygdomme, og hvor farlige er disse sygdomme så egentligt for de andre træer og for det gamle pæretræ som er mest sygt. Jeg har beskåret pigeonen og pæretræet som angivet ved ildsot og monilia og fjerner løbende visne og angrebne blade, knopper og grene med desinficerende saks.

På billedet til venstre ses orange pletter, som er gitterrust. De sorte blade på billedet til højre skyldes skurv. Foto: Elsemarie Albrecht

Pærerne har skurvpletter og de orange pletter på bladene er gitterrust. Foto: Elsemarie Albrecht

Med venlig hilsen
Elsemarie Albrecht, juni 2010

Svar

Tak for billederne. Lad os tage det med pigeonæblet først. Hvis træet har fået noget, der kunne minde om grå monilia, så er det alligevel ikke den sygdom, for den angriber kun planter af stenfrugtslægten (fersken, abrikos, mirabel, kirsebær, blomme, slåen, dværgmandel, rosenmandel osv.). Derimod kan symptomerne forveksles med ildsot i et tidligt stadium, og den kan faktisk godt angribe æbletræer, omend ikke dødeligt. Derfor er det klogt at få fjernet de syge grene med det samme, for træet kan blive til en sund smittebærer, der kan sende ildsot til pære, tjørn og dværgmispel, som dør af sygdommen.

Med hensyn til det syge pæretræ, så kan jeg ikke fastslå sorten (det er der måske andre, der kan?), men med sygdommene går det bedre, og jeg tager dem i den rækkefølge, de er nævnt i.

1. Den egentlige årsag til al dårligdommen er den, at træet er svækket, og det er det af to grunde: Dels er rodsystemet meget svagt, og dels har træet været beskåret særdeles kraftigt og fagligt set helt forkert.
2. Dødeligt sårede træer vil ofte bruge af de sidste reserver på at lave blomstring og frugtbæring, og det kan være et udtryk for de sidste krampetrækninger, at træet blomstrer og bærer godt.
3. De indtørrede grene skyldes i første omgang den fejlagtige beskæring og dernæst sandsynligvis et hårdt angreb af skurv. Det er den samme sygdom, som er gået i bladene og har givet de sorte pletter.
4. De orange pletter på de krøllede blade skyldes pærerust, der er værtskiftende med enebær, så det er gavnligt, at den lille ene blev fjernet, men i øvrigt angriber sygdommen kun på de steder af bladene, hvor man ser de røde pletter. De falder af med bladene, og så er sygdommen borte fra træet, indtil det eventuelt bliver smittet på ny fra en ene i nærheden.

Som konklusion må det siges, at det er godt, hvad der foreløbigt er gjort, men at pæretræet bør fjernes for at undgå den smitte, der spredes fra det. Husk så i øvrigt, at man ikke får held med at plante pære dér, hvor der tidligere har stået et pæretræ.

Venlig hilsen Sten Porse

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk