Spørg eksperterne

Hvordan beskytter jeg laurbær i krukker om vinteren?

Jeg har to opstammede laurbærtræer stående i krukker i haven. De ser ikke rigtig godt ud efter en hård, lang og våd vinter. Mange blade har mistet glans og er gullige/brune. Kan jeg gøre noget for dem?

Med venlig hilsen
Anette, februar 2010

Svar

Laurbær i krukker vil normalt overleve vinteren fint, hvis man har et drivhus, hvor man kan grave rodklumpen ned vinteren over. Det er vigtigt, at alle krukkeplanter vinteren igennem har rødderne godt beskyttet, og det er de bedst i jorden.

Laurbær kan heller ikke tåle alt for megen væde omkring rødderne om vinteren. I en krukke med gode store huller i jorden, vil vandet normalt dræne godt fra. Men er hullerne for små, kan de godt få det for vådt i en fugtig vinter.

I år har den lange periode med frost betydet, at laurbærbuske og -træer let får svedet deres blade. Især hvis de står på friland. Når jorden fryser, kan de ikke optage nok vand til den fordampning, som også sker i frostvejr, og bladene svides. Ikke mindst frossen jord og blæst er en dårlig cocktail for laurbærenes stedsegrønne blade. Man kan minimere fordampningen ved at sætte noget beskyttende op rundt om planten. Desuden vil planterne normalt ikke overleve temperaturer under 15° frost, og det har der været mange steder i landet.

Dine to opstammede laurbærtræer har sikkert tage skade af nogle af ovennævnte forhold. Hvis bladene visner helt og plantens stamme også ser skadet ud, så lad alligevel planterne stå, da de næsten altid vil skyde igen fra stammens nederste dele eller helt nede fra roden. Men det sker sent – først engang i juni.

Jeg har i min have to små laurbærbuske på friland. Sidste år frøs den ene helt ned, men den anden kun fik svedet toppen. Den, der frøs ned, begyndte at skyde meget sent, men blev næsten lige så stor som året før. Begge ser foreløbig ud til at klare vinteren, den ene helt uden beskyttelse, men her på Vestlolland har vi heller ikke haft temperaturer under ca. 10° frost.

Hvis man bor et lunt sted i Danmark, kan man godt have held med at plante laurbær på friland. Her et foto fra en have på Christiansø. Her er klimaet så mildt, at der kommer frugter på laurbær.

Laurbær

Måske Danmarks største laurbærbusk? Den vokser i en privathave på Christiansø og havde i 2009 sat bær. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Hvordan beskytter jeg laurbær i krukker om vinteren?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider