Spørg eksperterne

Kan jeg have purløg i blomst til 10. maj?

Kan jeg styre blomstring af purløg, Allium Achoenoprasum, og andre krydderurter, så jeg kan bruge blomsten i maj måned til dekoration d. 10. maj.

Hvordan gør jeg?

Med venlig hilsen
Anne Pedersen, marts 2009

Svar

Vi får en del af disse spørgsmål om planter i blomst til en bestemt dato, og det er altid vanskeligt at sige, om det kan lade sig gøre. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil bruge purløgsblomster, da de er meget flotte.

Nu er purløg den eneste krydderurt, som blomstrer i maj måned, så vidt jeg lige kan komme i tanke om, og jeg tror ikke, at der er andre, du kan få i blomst ved at drive dem. Timian og salvie blomstrer først i juni. Måske kunne du eksperimentere med, om du kan bruge købt rød basilikum – bladene er næsten lige så flotte som blomster i en buket. Spørgsmålet er om de kan holde spændstigheden i en dekoration.

I mit fotoarkiv kan jeg se fotos af purløg i begyndende udspring 15.maj og i fuld blomstring 24. maj – det er to forskellige år. Derfor vil jeg tro, at du kan få dem i blomst til 10. maj, hvis du sørger for ekstra lune forhold – en tunnel med fiberdug over kan måske lige give den lille fordel, som kan drive dem en uge tidligere frem. Men jeg har ikke afprøvet det.

Purløg

Purløg i begyndende udspring den 15.maj 2008. Foto: Karna Maj

Mark med purløg

Mark med purløg til frøproduktion – fotograferet 24. maj 2007 Foto: Karna Maj

Måske er der andre af læserne, som har nogle erfaringer, som kan videregives som kommentarer til svaret.

Krydderurter

Det ville have været en hel anden situation, hvis datoen havde ligget i august. Buketten her er fra 28. august. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Kan jeg have purløg i blomst til 10. maj?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider