Hvordan laver jeg en god kompost af kolort, og er der ting jeg skal passe på? Jeg regner med at bruge komposten til både køkkenhaven og prydhaven.
Med venlig hilsen
Ole Olesen, marts 2003
Åh, det er lige noget, jeg har erfaring med.
Jeg håber du har fået tilgang til møg, hvor der er en god mængde halm i. Køb sort plastik af den slags, der kan tåle at ligge ude. Det der ikke nedbryder af sollys. Sådant som bruges over ensilagestakke. Selv bruger jeg det i 8 meters bredde.
Læg plastik ud på jorden. Anbring møget herpå. Slå det underste plastik op om bunken og dæk igen med samme slags sorte plastik. Læg noget tungt rundt i kanten, så et stormvejr ikke fjerner dækket. Nu kan vandet ikke komme ind i bunken, og fugten derinde ikke sive ned i jorden.
Glem så det hele i et år, eller to. Efter et år har du den dejligste, sorte kompost. Næsten omsat. Efter to er det helt at se til som spaghnum.
Husker du at lave en ny bunke hvert år, er »forsinkelsen« ikke mere noget problem.
God fornøjelse – og husk at lave en stor bunke. Den svinder meget undervejs.
Med venlig hilsen
Winnie Poulsen
Væver
Søg i forhandlerguiden:
Fragtfrie kompostorme
Alt til den økologiske have
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Hvordan laver jeg en god kompost af komøg?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…