Champignonjord består af hestegødning og halm, som har været anvendt til dyrkning af champignon.
Hvordan nyttiggøres den bedst muligt i en økologisk have?
Kan det alene bruges til jorddækning på samme måde som halvomsat kompost, eller kan det blandes i jorden?
Med venlig hilsen
Keld Nielsen, maj 2012
Restproduktet efter dyrkning af champignon er et værdifuldt materiale til jordforbedring. Det er ukrudtsfrit, og det er rigt på gødningskraft.
Det sidste betyder dog, at man må bruge materialet med forsigtighed, hvis man vil undgå at svide planterne. Derfor er det klogt at lave en blanding af lige dele champignonmuld og filtergrus. Det drøjer på den gode jord, så den rækker længere, og hvis man nøjes med at lægge et lag på maksimalt 2–3 cm tykkelse ud, så kan det undgås, at planterne skades.
En anden mulighed er som nævnt i spørgsmålet at kultivere champignonmulden ned i den bestående havejord. Her bør man nøjes med at lægge et lag af champignonjord ud i 1–2 cm tykkelse, sådan at man opnår samme fortyndingsgrad som ved iblanding med filtergrus, når man blander mulden ned i den øverste del af jorden.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Alt til den økologiske have
Fragtfrie kompostorme
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Hvordan skal man anvende champignonjord?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…