Da jeg var barn, fik vi snitbønner i Sønderjylland. De kaldte det for saltbønner, de var lange og flade. Kan man ikke købe de frø mere? Jeg ville blive glad, hvis I kan hjælpe mig videre.
Med venlig hilsen
Jytte Ferk, maj 2007
Jeg kender ikke udtrykket saltbønner. Måske stammer udtrykket fra, at man i gammel tid har nedsaltet snitbønner til vinterbrug.
Snitbønner kan man stadig købe, og det er den type bønner, som smager allerbedst efter min mening. Der findes en del sorter, men man skal lede hos mange forhandlere for at finde de forskellige sorter. Jeg har netop skrevet en artikel om bønner til tidsskriftet Praktisk Økologi 3/2007 med et skema over alle de mange bønnetyper, sorter og deres egenskaber.
Nedenfor kan du se de sorter af snitbønner, som jeg havde med i skemaet, og som er lange og brede. Jeg har dog medtaget den violette sort ‘Purpiat’, som er kort og bred, da det er en velsmagende bønne, og den er mere tolerant til tidlig såning. De to første er de mest almindelige at finde hos frøfirmaerne. I øvrigt kan man også bruge Borlottobønner som snitbønner.
Sort | Vækstform | Farve | Længde/bredde | Frøfarve | Tidlighed | Frøkilde |
---|---|---|---|---|---|---|
Admires | busk | grøn | lang / bred | hvid | tidlig | T L W |
Nassau | busk | grøn | lang/ bred | hvid | tidlig | R T |
Purpiat | busk | violet | kort / bred | brun | tidlig | TM |
Limka | stang | grøn | lang / bred | hvid | tidlig | I |
Frøkilde: I (Impecta), R (Runåbergs Fröer), T (Trifolium), TM (Thompson & Morgan) L (lundhede.com) W (Weibulls)
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Flerårige spiselige planter til haven
Alt til den økologiske have
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Økologisk besøgshave
Land Højbede og Plantekasser
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Billige solide stauder – Se webshoppen
Anderledes øko grøntsager
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man stadig købe frø af snitbønner?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…