Jeg har aldrig dyrket jordbær før, men vil gerne prøve nu. Kan man kun sætte planterne i juli/august? Havde haft planer om at sætte dem her i foråret. Er det muligt? Hvilken slags kompost er den bedste til jordbær? Har læst at det ikke er så godt med kunstig gødning. Håber i kan hjælpe mig
Med venlig hilsen
Dorte Sillesen, marts 2007
Du kan godt plante jordbær først i april. Men du skal ikke forvente et stort udbytte. Udbyttet afhænger dels af, hvor gode planter, du får købt, dels af vejret den først måned efter plantning. Vær opmærksom på, at du ved plantningen ikke kommer til at begrave hjerteskuddet (der hvor de ny blade dannes), da planten så ikke vokser af betydning.
Du skal endelig ikke gøde dine jordbærplanter i foråret, hvis du vil have bær, da det får planterne til at sætte mange blade og færre bær. Jordbærplanter gødskes efter høst med kompost. Jordbær er ikke specielt næringskrævende, så en kompost lavet af planteaffald fra haven er tilstrækkelig.
Læs mere i artikler om jordbær.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man plante jordbær i foråret?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…