Rækker i højbede og bede ved jorden, hvor man kun går på gangene, har næsten altid anlagt rækker på langs.
Jeg vil intuitivt synes, at det var lettere at hakke, luge og overskue afgrøderne, hvis de var anlagt på tværs af gangens retning.
Hvorfor gør man ikke det?
Kan man få færre meter afgrøde ud af det?
Med venlig hilsen
Michael Munch-Hansen, november 2021
Kære Michael,
Tak for dit spørgsmål om, hvorfor man som oftest ikke anlægger rækkerne på tværs i bedet, men i stedet på langs.
Der er flere grunde til det.
Der vil altid være et udbyttetab tættest på gangarealet, hvor der er færdsel. Det kommer man uden om ved at placere rækkerne på langs lidt inde i bedet. Hvis man dyrker på tværs, bliver der for meget spildplads.
Arbejdsgangene bliver også tungere – i stedet for at måle ud til tre-fire rækker i et bed med en snor spændt ud mellem to pinde, skal man måle mange korte rækker op, hvis der dyrkes på tværs.
Ligesom at det er lettere at drøne lange rækker igennem med et hakkejern frem for mange korte, hvor man skal arbejde væk fra kroppen for ikke at træde i bedene.
Hvad der er lettest, tror jeg kommer helt an på dyrkningsmetoden. Hvis man bruger en hjulhakke eller andre småredskaber er dyrkning på tværs udelukket, men hvis man dyrker i lille skala og mest dyrker bladgrønt – rucola, bladbeder, spinat, salat osv. – kan det måske være fint at dyrke på tværs, så man bare dyrker lidt af hver afgrøde.
Det må komme an på en prøve, og du må meget gerne vende tilbage med dine erfaringer, hvis du vælger at dyrke på tværs i næste sæson.
Med venlig hilsen
Mia Stochholm
Redaktør på Tidsskrift for Praktisk Økologi
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Anderledes øko grøntsager
Alt til den økologiske have
Økologisk besøgshave
Billige solide stauder – Se webshoppen
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor er rækkerne ikke på tværs i bede?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…