Mit aspargsbed er ca. 4 år.
Nogle asparges er så tynde at jeg har ladet den vokse. Er det rigtigt at lade dem vokse, eller skal jeg skære dem ned?
Med venlig hilsen
Annette Mach, maj 2016
Der findes ikke nogen klare retningslinjer for høst af asparges. Der findes nogle guidelines, men det er altid en konkret vurdering af den enkelte plante, som bestemmer, om man skal høste eller lade planten samle energi til næste års dyrkning.
Det overordnede råd er, at man ikke skal høste af asparges de første 4 år efter såning, og det vil i de fleste tilfælde sige 3 år efter plantning, evt. 2 år, hvis det er meget store kraftige rødder, man har købt – men de er normalt ikke til salg til private.
Det første år, man høster, tager man kun nogle enkelte skud pr. plante. Antal afhængig af, hvordan planten ser ud. Kommer der gode tykke skud, er den nok i god tilstand. Er skuddene tynde, skal man ikke høste ret mange. Her skal lige pointeres, at tykkelsen også afhænger af den såede/købte sort. Så det skal du vurdere i forhold til.
Det andet år kan man høste i en længere periode, men for at være forsigtig måske kun til 1. juni.
Derefter skulle man gerne kunne høste frem til sankthans. Fra sankthans skal de have fred til at samle ny energi.
Når man stopper med at høste, gøder man aspargesbedet med et lag kompost eller lidt økologisk gødning, f.eks. komposteret kyllinggødning. Asparges trives bedst ved en hø pH-værdi på 7, så måske skal der også kalkes. Asparges kan også godt lide at vokse i en fugtig jord, så jorddække med tang, hækaffald eller lignende er en god ide.
Og så til det egentlige spørgsmål, om man skal lade de tynde pistede asparges vokse op. Planten sætter jo kun skud, indtil den har fået etableret en tilfredsstillende top. Derfor er du nødt til først på sæsonen at fjerne alle skud. De små tynde samler du sammen og bruger f.eks. til at servere ovenpå et stykke æggekage/røræg. De er så lækre. Sidst på høstsæsonen plejer jeg at lade de tynde stå og høste de tykke. Men om det er en god ide, kan man nok diskutere – måske var det bedre at lade de kraftige vokse op og lave gode store planter.
Jeg har læst, at hvis man i sidste halvdel på høstsæsonen lader en par skud vokse op, kan man tillade sig at forlænge høstperioden med en uge.
Da du endnu har helt unge planter, ville jeg overveje nu at stoppe for høsten for i år for at tilgode se plantens etablering og en god høst næste år. Men det må du beslutte ud fra, hvordan dine planter ser ud.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Økologisk besøgshave
Billige solide stauder – Se webshoppen
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Anderledes øko grøntsager
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor er mine asparges så tynde?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…