Kan man spise friske blade af rapsplanten ligesom pluksalat?
Med venlig hilsen
Ahmed Akrami, januar 2012
Jeg kan god forstå, at du spørger, for rapsblade står i den milde vinter i år som noget af det mest grønne i haven. Har man sået sen efterafgrøde med raps, ville der være masser af »salatblade« derude. Men den gulblomstrende raps har bitre blade, som er uspiselige.
Der findes derimod en helt særlig moderne rapssort Lyside, som Erik Tybirk, Knold & Top ApS, har udviklet til landbrugsproduktion. Den er hvidblomstrende og tiltrækker langt færre skadedyr. På et tidspunkt var der gæster for at se på sorten, og de skulle lige smage på bladene. Overraskende var de ikke bitre, men smagte næsten som rucola, der også er en korsblomstrende art. Sorten Lyside har som andre moderne rapssorter et lavt indhold af glucosinolater (stærkt smagende) og et lavt indhold af tanniner (bittert smagende).
Erik Tybirk har afprøvet sorten som bladgrønsag og begyndte i 2011 at sælge frø af den til havedyrkerne under navnet Colza salat. Han mener også at den er velegnet til at dyrke som karse og til spirer.
Jeg har prøvet at dyrke den til salat, og den smager fint, men de fleste vil nok vælge rucola på de tider af året, hvor den har fine blade. Colza har dog den fordel, at den hurtigt udvikler små spiselige blade (babyleaf), og de kan også spises store. Den vil kunne sås som tidlig afgrøde og igen som sen afgrøde. Om sommeren er der så mange andre salatafgrøder, at den er uinteressant. Især vil det være attraktivt at bruge den som efterafgrøde i haven, da man her vil kunne høste salatblade lige til den ødelægges af frosten. Og de store blade kan bruges i wok eller suppe. Jeg har ikke afprøvet det, men måske kan den i lighed med salatsennep dyrkes i drivhus sent. Som ved alle nye sorter, er det en god ide at afprøve den og se resultaterne på forskellige årstider.
Nogle grønsagsavlere er gået i gang med at prøvedyrke den, så den kan antagelig snart findes til salg i butikkerne.
Se mere her i folderen Colza salat, Colza karse og Colza spirer
Frøene kommer sikkert til salg flere steder i år. Jeg kan se, at den er med som nyhed i Camilla Plums netbutik: Colza salat- Raps med hvide blomster
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Økologisk besøgshave
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Billige solide stauder – Se webshoppen
Anderledes øko grøntsager
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Land Højbede og Plantekasser
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man spise rapsblade som pluksalat?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…