Spørg eksperterne

Hvorfor bliver der ikke ret mange drueagurker?

Der er tusindvis af blomster, men ikke ret mange drueagurker. En del visner, medens de er helt små, lidt ærgerligt, da hjemmelavede drueagurker jo er en delikatesse.

Hvad gør vi forkert?

Skal hanblomster fjernes fra squash og drueagurker?

Med venlig hilsen
Knud Højer, august 2011

Svar

Der er forskel på, hvor produktive de forskellige sorter af drueagurker er. Men jeg tror, at det er den den kolde og våde sommer, som er årsagen til, at du ikke får ret mange drueagurker i år. Jeg har 4 forskellige sorter og oplever også, at rankerne vokser og vokser, og der er masser af blomster, men de små agurker bliver meget ofte ikke store. Jeg har faktisk opgivet at plukke dem i sidste uge, hvor det nærmest regnede hver dag fra morgen til aften.

Nu, hvor vejret bliver mere tørt og varmt, vil jeg prøve at plukke de store agurker af, som der sikkert er dannet nogle af i den forløbne uge. Og så håber jeg, at de små agurker vil begynde at vokse, når det bliver varmere og mere solrigt. De store kan jeg sylte som asier, men ærgerligt, for vi vil helst have drueagurker.

Man fjerner normalt ikke hanblomster på hverken drueagurker – hold op et arbejde, det ville være, eller på squash. I gamle dage (såmænd ikke længere end omkring 1980), hvor drivhusagurker havde hanblomster, fjernede man disse. Der findes stadig gamle drivhussorter til salg, som sætter hanblomster.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Solsikken

Alt til den økologiske have

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor bliver der ikke ret mange drueagurker?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider