Vi har fået os et stykke jord, som for få år siden lå under tonsvis af jord, fordi der blev bygget i vores område. Jorden er leret, tidligere landbrugsjord og meget tung at arbejde i, fordi den har været trykket. Sidste efterår blev jorden, der var dækket af græs, imidlertid pløjet op af en traktordreven plov og har så ligget sådan hele vinteren. Nu vil vi så gerne i gang med at dyrke. Kan vi »bare« gå i gang med at fjerne græs osv og så dyrke grøntsager, eller bør vi jordforbedre?
Med venlig hilsen
Jill Sindholt, marts 2002
Det vigtigste er at finde ud af, om jorden lider af traktose, dvs. sammenpressede jordlag fra tung færdsel. Det kunne beskrivelsen godt give en mistanke om. Det er ikke nok, at det øverste jordlag er pløjet eller bliver jordforbedret. I en traktoseramt jord vil planterne mistrives. Hvis det er tilfældet, skal I først have jorden grubet med en specialmaskine, inden I går i gang med at anlægge haven.
En tung jord vil det altid være godt at jordforbedre. Men selvfølgelig vil det være muligt at dyrke selv en stiv lerjord. Det er bare meget vigtigt, at I bearbejder den på det helt rigtige tidspunkt. Jo stivere lerjord, jo kortere et tidsrum er jorden helt optimal til at grave og kultivere her i foråret. Ofte drejer det sig om 1–2 dage.
Det er derfor en god ide at jordforbedre, så det bliver lettere at bearbejde jorden, og planterne vil også trives bedre.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Anderledes øko grøntsager
Flerårige spiselige planter til haven
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Alt til den økologiske have
Land Højbede og Plantekasser
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Billige solide stauder – Se webshoppen
Økologisk besøgshave
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Skal vi jordforbedre inden dyrkning?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…