Spørg eksperterne

Kan savsmuld bruges i et rosenbed?

Jeg har lige anlagt et rosenbed med ‘The Fairy’ rosen samt lavendler. Da vi bor i et område med sort sandjord, ville jeg gøre det så godt, så jeg gravede huller på ca 40 × 40, hvori jeg fyldte 2 skovlfulde almindelig sphagnum samt 1 skovlfuld frisk savsmuld fra grantræer. Jeg blandede det hele med jorden og plantede og vandede. Så kommer en bekendt og siger, at det er ikke så godt med det savsmuld, for det indeholder noget syre, som planterne ikke har godt af. Hvad mener eksperterne om det?

Med venlig hilsen
Karin Clausen, april 2002

Svar

Savsmuld har, anvendt nede i jorden, den uheldige egenskab, du snakker om. Den udskiller phenoler, som ikke er gunstige for rødderne. Desuden vil savsmulden lægge beslag på næringsstoffer, som ellers skal gavne planten, og samtidig æde jordens ilt, når den formuldes. Det er derfor en dårlig idé, den med savsmuld nede i jorden.

Brug velomsat kompost og kun i de øverste 15 cm, og evt. spagnum til at forbedre jordens vandholdende evne.

Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Kan savsmuld bruges i et rosenbed?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider