Skal vi opgive vores thujahæk, da enkelte planter går helt ud?

I 1973 plantede vi en thujahæk på de to sider af vores have: mod vejen og mod stien (de 2 andre sider har liguster og hegn). Det har været en flot og rost høj hæk i alle årene, men sidste år (eller året før) lagde vi mærke til at hækken mod vejen ét til måske to steder var begyndt at visne. Nu er det 2 tydelige steder + mange små pletter. Hvad får en kraftig hæk til pludselig at gå ud? Kan den reddes? Hvad kan man plante bagefter/hvad skal man gøre? Skal vi opgive hækken mod stien med det samme, eller kan den klare det selv?

Når man i omkring 30 år har haft en høj hæk, er man lidt afhængig af at have et indsigtsværn. Alternativet bliver måske et hegn – hvordan gøres det smukt at se på?

Med venlig hilsen
Elsebeth Lægaard, september 2005

Svar

Det er ikke sikkert, at problemet er så stort endda. Meget i beskrivelsen tyder nemlig på, at der kan være tale om noget så dagligdags som urin. Hvis én eller flere hunde (eller måske »hunde«?) har fået for vane at strinte op ad hækken, så dør den i pletter, ganske som beskrevet. Kuren vil med andre ord være at hindre denne vane i at brede sig, så man undgår, at alle kvarterets hunde bruger hækken som opslagstavle.

Det andet spørgsmål drejede sig om forskønnelse af et dødt hegn (stakit, plankeværk, raftehegn, pileflethegn…). Her blot ét forslag: plant en smuk slyngplante og espalier den langs hegnet. Hvis man er til frugt, så er der forskellige sorter af brombær, stikkelsbærkiwi eller vinstok, som kan bruges, og hvis ønsket går på blomstring, kan man nævne de mange sorter af skovranke (Clematis) som en mulighed.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk