Jeg har plantet en bøgehæk i oktober 2001. Jeg fik at vide af en gartner, at den ikke skal klippes før den har den højde vi ønsker (1,80 m). Andre, ikke-gartnere siger, at den skal klippes i højden for at blive tæt. Hvornår på året skal i givet fald klipps?
En del af planterne er gået helt ud, andre har kun blade på den nederste del (øverste del ser død ud), skal de sidstnævnte skiftes ud eller blot klippes på en eller anden måde?
Med venlig hilsen
Hans Nielsen, august 2002
Ingen hække – og altså heller ikke bøgehække – skal klippes i toppen, før de når den ønskede højde. Det med tætheden kan kun lykkes, hvis man klipper alle hækplanterne helt ned (2–5 cm over jorden), og det får man vel næppe nogen til at gøre?
Man bruge to metoder: enten at kombinere en klipning kort før Skt. Hans med en klipning i august eller også en enkelt klipning i juli.
Det er altid klogt at fjerne alle syge og døde grene på buske og træer. Dette gælder også for hækplanter. Skær, så alt det døde bliver fjernet, og vælg at skære lige over en sidegren.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Skal en bøgehæk klippes i højden for at blive tæt?
Kommentarer
Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…