Jeg har disse buske som hæk. Jeg vil gerne reducere dem kraftigt, men ved ikke, om de kan tåle det. Vil I venligst oplyse navnet på dem, så jeg kan undersøge det.
Den ukendte busk, som har fine lysegule blomster. Foto: Hanne Bistrup
Med venlig hilsen
Hanne Bistrup, maj 2015
Det er en berberis. Den er totalt hårdfør og kan tåle alt!
Den var meget almindelig som hæk i 1970’ernes haver. Os, der var børn dengang, har prøvet een gang for meget at vælte ind i sådan en hæk. Den anbefaler jeg aldrig som hæk, da den har nogle uhyggelige torne. På billedet kan man se de sylespidse torne på grenen til højre med blomster.
Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvad hedder denne hækplante?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…