Jeg har en ligusterhæk som er 5 år gammel. Ca. halvdelen af planterne har tabt alle blade i denne vinter, men ser ud til at være levende og klar til at skyde igen til foråret.
Kan årsagen være variation i kvaliteten af den jord, de er plantet i? – Og i så fald, hvad kan jeg gøre for at forbedre evt dårlig jord?
Eller er årsagen en anden?
På forhånd mange tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Morten, december 2012
Årsagen er en anden, nemlig den, at hækken består af to eller muligvis endda af flere forskellige kloner. Med det menes, at mens nogle af hækplanterne er lavet ud fra stiklinger af f.eks. klonen ‘Liga’ (der er temmelig god til at beholde bladene), så er andre muligvis lavet ud fra ældre klonblandinger, f.eks. den, der gik under navnet ‘Atrovirens select’, og som taber blade for et godt ord.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvorfor taber halvdelen af min ligusterhæk bladene?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…