Min nabo og jeg er i fuld gang med at overveje vores fælles kommende hæk. En bekendt har foreslået sargentæble, Malus sargentii, pga. blomstring og frugtbæring. Mener I at planten er hæk-egnet? jeg spekulerer især på om den kan blive tæt forneden.
Med venlig hilsen
Morten Thastum, marts 2003
Hvis I har god plads og tænkt jer en uklippet hæk, der vokser i fuld sol, er sargentæble et godt valg. Det er en køn busk med udbredt vaseformet vækst. I maj bærer busken hvide blomster og små røde frugter. Senere på året, i oktober, bliver den flot med gult løv. Ved indkøb bør I dog være opmærksomme på, at planterne er godt forgrenet. Står buskene derimod i skygge fra træer o.l. bliver resultatet hurtigt tjavset og tyndt og vil ikke være særlig tæt.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Er sargentæble egnet som hækplante?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…