Spørg eksperterne

Hvordan får jeg engkarse i min græsplæne?

Her først i maj har jeg lagt mærke til nogle græsplæner, der var fyldt med en yndig lyslilla blomst, og er kommet frem til, at det er engkarse, Cardamine pratensis.

Jeg har i min have ladet et stykke af plænen under nogle æbletræer stå uslået, og tanken er, at her skal sættes diverse løg og evt lidt engblomster. Jeg vil utroligt gerne have disse engkarse også, men kan ikke finde dem nogen steder, hverken som plante eller frø. Hvordan gør jeg? Kræver de et specielt miljø for at trives?

Med venlig hilsen
Tine Hage, maj 2003

Svar

Engkarse er bestemt en dejlig plante, selv om mange opfatter den som ukrudt. Hvis betingelserne for den er gode, vil den ofte komme af sig selv. Betingelserne for at den skal trives godt er, at jorden er fugtighedsbevarende. Jorden må altså ikke tørre ud.

Hvis du gerne vil have den i din græsplæne, kan du spørge hos en nabo, som evt. har den som ukrudt, om du må luge et par stykker op og plante ud. Ellers må du i gang med at høste frø. Engkarsen danner opspringende skulper, derfor høster man hele skulper og lader dem ligge i en skål til de er tørre. Frøene kan sås i en kasse, og senere prikles ud på blivestedet, eller hvis man har nok frø, kan man strø dem ud de steder på plænen, hvor de skal komme. Det bedste er en plæne, hvor græsset ikke trives for godt, så der er bare åbninger. Er der mos, skal det krattes væk hvor engkarsefrøene skal spire.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvordan får jeg engkarse i min græsplæne?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider