Jeg har en 464 m² stor græsplæne, som i eftersommeren er blevet total ødelagt af gåsebillelarver. Derfor har jeg besluttet mig for at ville gøre en ekstra indsats for at forbedre jordforholdene på det store område og lægge græsplænen total om. Men hvornår er det bedste tidspunkt for dette projekt, når jeg endnu har laverne i min jord?
Med venlig hilsen
Hanne Andresen, januar 2011
Det vil være bedst at foretage omlægningen i to omgange: Først en opfræsning af den bestående plæne, så snart frosten er ude af jorden.
Formålet med det er at få blotlagt larver og pupper, så de kan tørre ud eller blive ædt af fugle. Det er tænkeligt, at en eller to gentagelser af fræsningen i løbet af forsommeren vil gøre yderligere gavn.
Næste led i omlægningen følger i august, hvor jorden er varm, sådan at græsset kan spire hurtigt og jævnt. Her forudsættes det selvfølgelig, at den mere grundlæggende jordforbedring (indbringning af fugtbevarende kompost) er sket inden da.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvornår er det bedst at omlægge en gåsebilleplaget plæne?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…