Spørg eksperterne

Hjælper gødning af græsplænen mod mos?

Vi har en vældig diskussion her i huset vedrørende plænegødning. Er det en god idé at bruge gødning og hvor meget og hvor tit? Vi har masser af mos i plænen, og har prøvet alle de kendte og ukendte midler mod det. Vi har også fjernet det og luftet det med en maskine, men intet hjælper.

Med venlig hilsen
Per Nielsen, april 2002

Svar

Mos er et signal om, at plænen lever under skovagtige forhold. Det tåler græs ikke, og det giver mosarterne deres chance. Mos i plænen viser på en meget konkret og synlig måde, at udviklingen i jorden under plænen er nået skovstadiet, hvad der i og for sig er godt nok, men det er jo ikke mos, man vil have. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at hindre, forsinke eller i hvert fald svække den udvikling, som er baggrunden for mosplagen. Her kommer gødskning på tale, og det er især tilførsel af kvælstofholdige stoffer, som ændrer jordbunden til ugunst for mosset.

Det kan være en god ide at give arealet topdressing i et lag på 1–2 cm i april. Topdressingen kan bestå af lige dele velomsat, harpet kompost og filtergrus (2–6 mm). Eventuelt kan man supplere med et tyndt lag jordbrugskalk.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hjælper gødning af græsplænen mod mos?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider