Spørg eksperterne

Hvilke af de organiske gødninger kan jeg bruge?

Jeg læser i øjeblikket alt omkring gødning i økologisk havebrug, men synes der er mange modsatrettede oplysninger. Jeg når lige at anskaffe en ting, så læser jeg noget modsat.

Derfor står jeg nu med en masse Champost + kompost fra efteråret fra en ormekompost + en fyldt ikke omsat kompostbeholder +en pose farmerhønsegødning + en sæk hestepærer fra sidste år, som er tørre, lugtfri og let kan smuldres. Jeg har også en pose tangmel og en pose basaltmel samt plantet foderkulsukker.

Hvordan får jeg brugt dette virvar fornuftigt, og hvordan får man lagt en ordentlig plan for gødning… Nogen skriver kompost om efteråret, andre at man ikke må, nogen at Champost er meget næringsrig, andre at den ikke er…osv osv. Jeg er helt gødningsforvirret.

Med venlig hilsen
Lene Aagerup, marts 2014

Svar

Der findes en rigtigt god tommelfingerregel, som lyder: Jo mere mørk en organisk gødning er, og jo mindre man kan se, hvad den blev lavet af, jo mere omsat er den. Derfor er sådan et produkt at betragte som en gødning.

Organiske produkter, der er lyse i farven, og hvor man kan se udgangsproduktet, er mindre omsatte. Derfor kan de betragtets som jordforbedringsmidler.

Konkret – dvs. i dette tilfælde – kan champosten, ormekomposten fra efteråret og farmergødningen betragtes som gødninger. Det samme gælder basaltmelet, som ganske vist ikke er organisk og derfor meget langsomt virkende.

De tørre hestepærer, tangmelet og foderkulsukkeret er jordforbedringsmidler, som først får gødningsvirkning hen over den kommende sommer.

Forhåbentlig kan dette bringe lidt orden i virvaret?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvilke af de organiske gødninger kan jeg bruge?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider