Jeg overtog pr. 1 juli sidste år et gammelt sommerhus. Ved terrassen gror en vinplante. Stammen er placeret i solen og nogle af grenene gror så ind under taget på vores terrasse. Stammen består af mange relativt tykke grene. Fra rod til slutningen af en gren er der vel 12 meter. Her i vinteren har den bare stået og tørret ind, dvs. grenene er visnet, men elles ser planten sund ud.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare lade de visne grene være eller hvor langt skal jeg klippe, hvis jeg skal klippe i den? Tak på forhånd.
Med venlig hilsen
Heidi Thougaard, marts 2003
Grenene er ikke visne. Det er naturligt for en løvfældende plante at smide bladene om vinteren. Det gør vinen ligesom et bøgetræ. Men vent og se, skoven er ikke vissen, den bliver grøn igen til maj, og ligeså vinplanten.
Beskær de blyantstykke skud over 2 knopper, og lad de gamle stammer være. Når de grønne skud kommer til maj, så fjern dem uden blomsterklaser ved at rive dem helt af stammen så snart du kan konstatere at der ingen blomsterklaser er.
Dem med blomsterklaser lader du vokse videre og blomstre. Lad skuddene få 6–7 blade efter klasen. Herefter kan du nippe skudspidsen en gang i juli.
Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway
Søg i forhandlerguiden:
Gamle danske sorter
Flerårige spiselige planter til haven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Udlejning af mosteri
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Vin > Er vinen visnet og skal jeg beskære den?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…