Vi har et pæretræ, som er ca. 1,70 cm højt (kender desværre ikke sort eller alder), som står op af vores mur. Nu skal vi lave en tilbygning her til sommer, og derfor må pæretræet væk. Kan vi flytte det til et andet sted i haven, uden at det tager skade?
Med venlig hilsen
Christina Petersen, maj 2008
Du er på en næsten umulig opgave, når vi er sidst i maj, og træet er sprunget ud. Hvad er alternativet – at træet dør alligevel? Er det tilfældet, så ville jeg i dit tilfælde vove pelsen alligevel.
En aften, når solen er næsten gået ned, så der er skygge, må arbejdet i gang – og hellere i dag end i morgen. Hele området, hvor I tror, træet har rødder, vandes godt igennem – d.v.s. måske 100–200 liter vand, der skal sive ned i jorden omkring træet. De kan godt gøres i forvejen. Så graves der forsigtigt, mindst en halv meter ude fra stammen hele vejen rundt, en rende rundt om træet. I forsøger at få træets rod op med så meget jord om rødderne som muligt. Træet flyttes straks til et nyt hul og sættes forsigtigt ned i det. Fyld jord omkring, men ikke mere end der er plads til, at der kan hældes 20 liter vand ned. Så lidt mere jord på, men bevar en ring
af jord omkring plantehullet, så der kan være 10 liter vand i hullet omkring planten.
Herefter vandes hver aften med 20 liter. Jeg håber for jer, at det lykkes.
Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter
Søg i forhandlerguiden:
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle danske sorter
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Udlejning af mosteri
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Pærer > Kan vi flytte et pæretræ til sommer?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…