Spørg eksperterne

Hvorfor er der ingen blomster på mit æbletræ i år?

Sidste år gav mit 6 årige Elstar-træ flere æbler end nogensinde. I år har det slet ikke blomstret. Hvorfor?

Med venlig hilsen
Bob Carignan, maj 2006

Svar

Du har været udsat for, at dit træ har brugt alle de kræfter, der var til rådighed sidste år, på at producere frugten, så det har ikke været i stand til samtidig at lave blomsterknopper til i år.

Du vil nok næste år igen opleve en fantastisk mængde blomster, og så skal du til at være mere konsekvent. Når blomstringen er ovre, og de æbler, der udvikler sig, er på størrelse med en mellemting mellem 5 og 10 mm i diameter, tynder du ud, så der er mindst en håndsbredde mellem hvert æble. Alle æbler helt inde i midten af træet kan du også fjerne helt, hvis der er nogle, for de får ikke ret meget lys i midten, og bliver dermed ikke så pænt farvede. Du vil opleve, at frugterne bliver meget store på den måde, og de får meget mere farve, end hvis de hænger »i klaser«.

Nogle sorter vil, når de har båret så kraftigt en gang, blive ved med at bære »hvert andet år« – ligeså længe træet bærer frugt. Det er selvfølgelig ikke særlig smart. Belle de Boskoop er en af sorterne, der kan reagere sådan.

Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvorfor er der ingen blomster på mit æbletræ i år?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider