Jeg vil gerne købe et Jonagoldred æbletræ, men kan ikke finde ud af hvilke andre æblesorter der kan bestøve det. Vi har Prima, Rød Gråsten, James Greive og Discovery nu, påtænker at købe et evt. discovery eller aroma, kan nogle af alle disse sorter bruges?
Med venlig hilsen
Pia Nielsen, maj 2006
Sorten hedder ‘Rød Jonagold’ eller ‘Jonagored’, som for mange nyere sorter er det er variant med mere farve end standardsorten, der hedder ‘Jonagold’, som er nærmest guldgul. Jeg kan ikke umiddelbart fortælle hvilke sorter, der bestøver ‘Jonagored’, men har du de sorter, du nævner, er der overhovedet ingen problemer. Iøvrigt vil ‘Aroma’ helt sikkert også bestøve den.
Sorten er noget modtagelig for diverse æblesygdomme, hvilket ikke gør den specielt velegnet til private haver. Generelt kan man sige, at mange af de nyere sorter i æbler er opfundet efter sprøjtemidlernes indtog, hvilket betyder at kun frugtplantagerne har kunnet producere dem.
I private haver er situationen en helt anden, da de fleste ikke kan eller vil sprøjte – og det bør heller ikke foregå hos de private. I stedet vælges så sunde sorter, som muligt. På den måde kan vi få »giftfri« frugt og nyde det 100%, selvom der skulle være en lille plet på frugten.
Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Flerårige spiselige planter til haven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvilke sorter kan bestøve Jonagored?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…