Jeg ved, at mine problemer med æblerne skyldes skurv og den våde juni, og at kun nyere sorter klarede sig uden skurv i 1999. Men er det en sygdom, der forbliver i træet til næste år også? Vil det hjælpe at beskære både det gamle Cox Orange træ og Guldborg? Eller er det overstået, hvis næste sommer bliver ok? I så fald hvorfor fældede Søren Ryge så sine Cox Orange?
Med venlig hilsen
Clara Andersen, Århus, oktober 2001
For det første er skurv en bladpletsvamp, som normalt overvintrer i de angrebne blade. Her fortsætter svampen med at omsætte bladkødet, indtil den kan danne smittesporer næste forår. Med en grundig sammenrivning af bladene og en omhyggelig kompostering af dem, skulle der ikke være grund til frygte selvsmitte.
Der er dog to men’er: Svampen har det fint med fugtigt-varme somre. Så hvis der kommer sådan én igen, så er det rent held, hvis træerne går ram forbi. Det andet er, at svampen af og til har held til at angribe barken på unge skud. Det kaldes »grenskurv«. Hvis man kan finde skud fra sidste år med skorpede, tørre sår i barken, så bør man fjerne disse skud, i hvert fald inden bladene springer ud.
Det sidste besvarer formentlig også Søren Ryges fældning af ‘Cox’s Orange’. De er nemlig sårbare til det yderste over for skurvsmitte. De udvikler også meget let grenskurv, så de kan optræde som smittespredere i en ellers sund beplantning.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Udlejning af mosteri
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Kommer der skurv igen til sommer?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…