Jeg tog i foråret to stiklinger af et figentræ og har nu to fine planter, den største har 8–9 pænt store blade. P.t. står de i potter i drivhuset (der ikke kan opvarmes, og hvor der ligger fliser da jeg eller bruger plantekasser). Mit spørgsmål er: Hvordan overvintre de bedst?
Jeg gætter på at jeg skal vente til næste år med at plante dem ud. Jeg vil sætte dem ved en sydvendt mur.
Med venlig hilsen
Linda Olsen, september 2003
Det er nogle flotte, store figentræer, du har fået ved at stiklingeformere. Jeg ville, som du selv foreslår, vente med at plante dem ud til næste forår. Vi kan få en hård vinter, hvor en nyudplantet figen vil kunne fryse helt ned. Og da den ikke har ret stor rod endnu, vil der være få ressourcer at trække på, hvis den skal skyde helt fra bunden.
Men du bliver nødt til at fjerne en flise, da potteklumpen skal graves ned i jorden vinteren over. Enten i potten, eller uden. Alle planter til overvintring skal have potteklumpen beskyttet om vinteren.
Hvis man ikke har mulighed for at overvintre en figenplante i drivhus, kan man efter udplantning beskytte den ved at etablere et bedre mikroklima rundt om planten ved at sætte en læskærm op og dække jorden med vissent løv. Jeg har set en 50 cm høj rund indhegning lavet af de klare trapezplader, man bruger til udestuer og carporte, anvendt med succes til figen sidste vinter. Diameteren var vel 60–70 cm – det var den størrelse, som pladens bredde kunne give, når den blev formet til en rundkreds. Indhegningen var helt åben opadtil. Den fik lov til at stå hele sommeren, og det gav tidlig og god tilvækst.
Du kan evt. anvende denne metode med en halvcirkel ind mod huset, enten nu eller ved udplantningen i foråret.
Sidste forår i marts oplevede jeg, at en mus gnavede i de figenstiklinger, som jeg havde sat, så de blev helt ødelagt. Jeg ved ikke, om mus også kan finde på at gnave i figenplanter i vækst. Måske vil det være en godt ide at sætte en beskyttelse rundt om, som en mus ikke kan forcere. En plastkrave af en eller anden slags. Måske en spand uden bund.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Gamle danske sorter
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Flerårige spiselige planter til haven
Udlejning af mosteri
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan overvintrer jeg stiklingeformerede figentræer?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…