Spørg eksperterne

Hvordan espalieres og beskæres et abrikostræ?

Jeg har for nylig sat et abrikostræ (ca 1 m. højt) op ad en sydvendt væg 3 meter bred × 2,4 høj. For at beskytte træet har jeg bygget en overdimensioneret drivbænk omkring dette. Jeg vil gerne espaliere træet. Hvordan skal jeg gøre det, og hvornår skal der skæres?

Træet blomstrer jo meget tidligt. Skal jeg håndbestøve eller kan dette løses ved at plante andet træ som hjælp?

Med venlig hilsen
Gernot Laue, april 2002

Svar

Hele hemmeligheden bag det at espaliere træer består i at skabe en flad krone. Det skal gøres ved tidlig og målrettet beskæring, og det gælder, uanset om træet er en pære på friland eller en abrikos under glas.

Beskæring tåles bedst i perioden juli–september, og i den periode kommer der også færrest af de vanris (= forkerte skud), som vi ellers må døje med. Så du må i gang til sommer med at vælge nogle grene ud, som kan danne et bærende skelet i espaliertræet. Disse unge grene skal så bøjes ud i vandret stilling og gøres fast til tråde eller stokke. Alle øvrige hovedgrene skal fjernes helt inde ved stammen, og det gælder især dem, som ødelægger det flade »look« på det kommende espaliertræ.

Blomsterne bæres på korte dværgskud, som kommer på de lange skud, der blev bundet ned. Nye langskud skal derimod enten fjernes, eller de skal omdannes til frugtsporer ved at blive kortet ind over 4. knop.

Bestøvningen må du nok selv tage dig af. På det tidspunkt, hvor abrikos blomstrer, er der ikke mange insekter i aktivitet. Tag en blød pensel og børst med den ind mellem støvdragerne på blomst efter blomst. Det giver en god bestøvning.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan espalieres og beskæres et abrikostræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider