Jeg har fået en flot Mispel! Jeg vil gerne have lidt detaljer om den særprægede frugt, der plukkes i november og skal lagres. Et par sylteopskrifter ville heller ikke være af vejen. Jeg havde hørt om den, men aldrig ejet en selv.
Med venlig hilsen
Margrethe Bækhøj, november 2002
Mispel har det botaniske navn Mespilus germanica, så man skulle tro, at den kommer fra Tyskland. Men den hører hjemme i Mellemøsten. Det bliver et lille bredkronet træ, som blomstrer med fine hvide til rosa blomster i maj. Den får frugter, som er hårde og kan ligne en mellemting mellem et hyben og en pære. Frugten har det særprægede udsende, som har givet den det gamle danske navn aberøv. Frugten er først spiselig i november, når den begynder at blive lidt blød og at dufte af portvin.
Frugten er en fin dessertfrugt, men der skal helst have været en god hovedret inden, da der ikke er meget mad i den, fordi den indeholder nogle store kerner. En god måde at tilberede den på er, at koge den i honningvand, og gerne en krydret honning som lynghonning eller timianhonning (man kan også bruge rørsukker). Lad den stå og blive kold i det tykke honningvand og trække smag til sig. Kog evt. honning/mispelvandet op til en sirupsagtig sovs. Server mispelen med creme fraiche med lidt vanilje og den lækre søde sovs.
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Udlejning af mosteri
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan I fortælle mig lidt om mispel?
Kommentarer
Der er 22 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…