Jeg har nogle træer af mirabel, de er ikke særlig gamle og bærer ikke noget særlig. Jeg har allerede skåret dem ned for at gøre dem klar til podning! Jeg har også pode kviste liggende af flere typer blommer. Men nu har jeg læst i en gammel havebog at det ikke er let at pode blomme. Er det rigtig?
Med venlig hilsen
Søren Ullersted, marts 2002
Ja, det er rigtigt at det kan være sværere at pode blomme end æble og pære. Men at det er sværere er ikke det samme, som at du ikke kan prøve med held. Følg de sædvanlige anvisninger på ompodning. Du skal vente til der er tilstrækkelig saftspænding i træet, således at barken kan slippe. Det vil sige sidst i april.
Det lyder som om du har skåret al træets topvækst af. Normalt skærer man træet delvist tilbage, således at rodens store kapacitet kan komme til udfoldelse i træets vækst. Når podningen er lykkedes og kan overtage toppens rolle, skærer man resten af den gamle top væk. Der vil gå 1–2 år afhængig af antal podninger, trætykkelse, alder, vækst o.s.v.
Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Flerårige spiselige planter til haven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle danske sorter
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Er det svært at pode blommetræer?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…