Jeg har etableret automatvanding i mit drivhus – drypvanding. Jeg synes, at jeg kan huske, at have hørt, at man altid skal vande om aftenen, så jeg har indstillet uret til at vande mellem klokken 18 og 19. Det har fungeret fint sidste år.
I går satte jeg et inde-/udetermometer med visning af minimum-/maksimum temperatur op i drivhuset. Her til morgen kunne jeg konstarere, at minimumtemperaturen i nat inde var 5,2 grader, mens den ude var 6,4. Skyldes det, at en del det vand jeg vandede ud i går aftes fordamper i løbet af natten, og dermed sænker temperaturen i drivhuset.
Derfor spørger jeg: Bør jeg vande om morgenen i stedet. Så vil fordampningsvarmeforbruget ikke falde sammen med de lave nattemperaturer. Eller er det fuldstændig ligegyldigt, hvornår der vandes.
Med venlig hilsen
Michael Vorting, maj 2004
Du har jo faktisk selv besvaret spørgsmålet. Ja, fordampningen kræver energi, og derfor sker der en afkøling. Det fordampede vand kondenserer dog på glassets inderside, men herfra forsvinder det meste af varmen antagelig ud i himmelrummet.
Det er dog ikke kun af den grund, at du skal vande tidligere på dagen. Planterne skal nå at blive tørre inden aften, da det giver mindre risiko for svampeangreb. Hvis man vander, så planterne bliver våde, bør man af samme grund ikke vande på dage med fugtig luft, f.eks. ved regnvejr, hvis det kan undgås.
Jeg har fundet en anbefaling i hæftet »Drivhuset i haven« fra 1976 om ved automatisk vanding at vande ad 3 gange: kl. 10, kl. 13 og kl. 15. Vander man med kande kan man alt efter årstid vande, når temperaturen er kommet op på dagsniveau.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Funktionaliteten eminent.
Dyrkningskurser, smagninger m.m
Skabt til det danske vind og vejr
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvornår på dagen skal man vande i drivhuset?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…