Spørg eksperterne

Hvad hedder den plante, som man kan dyrke til natursvamp?

Jeg har hørt om en svamp, man kan dyrke i sit drivhus sammen med sine agurker. Denne svamp kan man bruge til at bade med, når den er færdig. Det er noget med at klemme på den, og inden i den er der så en svamp, man kan bruge en begrænset tid i badet. Nu er mit spørgsmål, om I kender til denne?

Håber dette giver mening.

Med venlig hilsen
Camilla breck, april 2014

Svar

Jeg kunne svagt huske, at jeg havde hørt om det. Og historien er god nok, man kan endda købe svampen som Luffa badesvamp.

Planten, som svampen kommer fra, er Luffa aegyptiaca, som også kendes under navnet Luffa cylindra. Det er et medlem af græskarfamilien, og den skal dyrkes i drivhus i Danmark, men der kan måske være problemer med at få den dyrket til modenhed, så det tørre indre kan bruges til badesvamp.

I troperne bruges den tørre indmad også til at filtrere olie fra vand og som fyld i puder og sadler. Som ung frugt, kan den spises. Det kan du læse mere om i Anemette Olesens bog Østens urter i danske haver og køkkener s. 79–80 i kapitlet Luffa. Her kan man læse, at luffa kun giver frugter, hvis dagslængden er over 12 timer og den vokser i varme og fugtig jord i drivhuset. Den skal forkultiveres indendørs fra april. Bogen udkom på Hovedland i 1999. Den kan sikkert stadig lånes på biblioteket.

Der er ikke så mange danske erfaringer med at dyrke luffa, men på havebloggen Vild med have fortæller Merete, at hun dyrket den til modenhed i drivhus i 2010. Her kan du også se fotos af hendes dyrkning.

Du kan læse mere om den på Luffa.info – på engelsk.

Du kan finde frøfirmaer, der har frøet ved at søge på: Luffa cylindrica frø.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvad hedder den plante, som man kan dyrke til natursvamp?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider