Kan man, som med tomater, plante de lange chiliplanter fra vindueskarmen, så de sætter rødder op ad stænglen?
Med venlig hilsen
Anne-Mette, maj 2009
Chili og tomater er to helt vidt forskellige planter – men som du har bemærket, bliver de begge to let ranglede – det skyldes lysmangel i det tidlige forår.
Tomat vokser hen ad jorden, hvis du ikke binder den op, og den slår rødder, hvor stænglen kommer i kontakt med fugtig jord. Det er derfor, at den danner rødder, når man propper stænglen af en ranglet plante ned i jorden.
Chili har slet ikke den evne, så her skal man undgå at planten bliver ranglet. Lene Tvedegaard giver i sin bog Den lille stærke om chili flere anvisninger på, hvordan man undgår ranglede planter. Når de bliver ranglede skyldes det, at de har det for varmt i forhold til det sparsomme lys navnlig i februar og først i marts. Hendes anvisninger går ud på at stresse planten ved at lade den tørre ud næsten til bladene begynder at hænge, eller at give den en kort kold vind hver dag – det sker automatisk, hvis man lufter godt ud i rummet. Det kolde pust vil få planten til at reagere på, at der er koldt opad, så den holder væksten nede ved den varme jord. Dette kan også opnås ved at dyrke i et køligt rum med undervarme.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Skabt til det danske vind og vejr
Dyrkningskurser, smagninger m.m
Funktionaliteten eminent.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Kan man fremelske nye rødder ved at plante chili dybt?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…