Spørg eksperterne

Hvad er de små beige ‘æg’ ovenpå jorden?

Jeg har i nogen (ikke alle) krukker, der har fået ny købe-jord i år, observeret at der med nogle dages mellemrum dukker nogle små beige-farvede kugler op ovenpå jorden. De er ca. 3 mm. i diameter. de ligger spredt og som sagt ovenpå jorden – har ikke set nogen under jorden. Hvis jeg trykker på dem knækker de som en meget tynd æggeskal – det der er indeni er ikke til at identificere men det er tørt (ingen væske).

Jeg trykker dem alle sammen for at undgå, hvad det må være der er indeni – og få dage efter kan der igen være en 3–4 stykker spredt over ca. 1 m².

Hvad kan det være?

Med venlig hilsen
Annie Pedersen, oktober 2016

Svar

Jeg tror nu ikke du har noget at frygte. At bedømme efter din beskrivelse tror jeg det er små gødningsperler du har fundet. Som du vander kommer de frem i jorden, det er helt normalt i mange typer »købejord«. Ofte finder du dem også i prydplanter, både til indendørs brug og ude. Desværre er der meget få planteskoler der er sneglefri, så det er altid godt at se efter snegleæg.

Med venlig hilsen
Fanny Møller
Tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Hvad er de små beige ‘æg’ ovenpå jorden?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider