Spørg eksperterne

Kan jeg pode blomme på et selvsået mirabeltræ?

Jeg vil gerne prøve podningens kunst! Jeg har en selvsået mirabel som står alene på min grund og er ca. 3 meter højt. Jeg vil gerne pode på dette træ. Hvad kan jeg pode på det? Hvilke forberedelser skal der til inden? Jeg vil gerne igang i denne sæson, helst i påsken.

Jeg tænkte på at få en nogle forskellige blommesorter. Er det en god idé? Hvilke blommesorter egner sig, til det førnævnte planlagte podningsførsøg.

Jorden på min sommerhusgrund er sandet.

Jeg håber at hører fra jer.

Med venlig hilsen
Kristian Milvang, marts 2004

Svar

Når man poder på et træ af den størrelse du angiver, gør man det tidligt på foråret, når saftstigningen er igang. Man overskærer en større gren i en passende højde eller evt. hele træet, som jeg anslår er ca. 8 cm tykt. Man skal kunne løsne barken fra veddet, og det kan man først når saftstigningen er godt igang. Formentlig omkring den 15. april eller senere i blomme/mirabel. Mirabel er et glimrende underlag for podning af blomme. Man kan også vælge fersken eller aprikos. Men blomme er bedst. Alle blommesorter egner sig, men sidenhen når du har fået dit træ i vækst skal du være sikker på at der er flere forskellige slags blommer og/eller mirabeller for at bestøvningen kan fungere. Sandjorden har ingen betydning, klimaet har derimod, og blommer er ingen nem sag hvis klimaet er barskt. Men det er en anden historie.

I skrivende stund, i starten af marts, er det sent at skaffe podemateriale. Det skal normalt klippes midt om vinteren, hvor blommen er i dvale. Allerede nu er der gang i knopperne, det kan tydeligt ses ved at de begynder at svulme op. Og så er det faktisk for sent at klippe podekvistene. De har overskredet den fysiologiske tilstand, der gør dem egnede til podning. Hormonerne er gået igang. Selvfølgelig kan man forsøge, der kan jo ikke ske andet end at man må om på den til næste år.

Så skynd dig at klippe nogle sunde skud, der er dannet sidste år. Ikke ældre skud eller forvedede skud. De skal være fra sidste sommer. Med lidt øvelse er det nemt at skelne. Straks de er afklippede gemmes de i køleskab i lidt fugtig avis i en plastpose.

Når der skal podes tages kvistene frem, mirabellestammen gøres klar, der foretages de nødvendige snit i henholdsvis podekvist og stamme, kvisten sættes i snittet, der bindes og lukkes efterfølgende med noget voks eller tape. Og så er det bare at vente på at stamme og kvist finder hinnden og vokser sammen de kommende måneder.

Det var den korte version. Jeg kan varmt anbefale, at du finder noget god haveliteratur og læser lidt mere om at pode.

Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Formering > Kan jeg pode blomme på et selvsået mirabeltræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider