Spørg eksperterne

Har jeg beskåret mit duetræ for meget?

Vi overtog i 1992 en have med et stort duetræ, der hvert år har stået med de karakteristiske hvide blomster. For to år siden var træet blevet for stort og skævt, så jeg foretog en kraftig beskæring, der efterlod tre stammer med ca. 20 tykke grene på ca. en halv meters længde. Nu har vi et flot træ med en stor tæt kugleformet krone, men det har ikke blomstret siden! Kan jeg have ødelagt træets mulighed for at blomstre, eller skal vi blot være tålmodige?

Med venlig hilsen
Allan Carlsen, oktober 2006

Svar

Træet er – sandsynligvis – ikke ødelagt for tid og evighed, men der er gjort livstruende skade på det. Det er sandsynligt, at mange vil anse sådan et stynet træ for »flot«, som spørgeren skriver, men det er og bliver et misforstået overgreb på træets livskraft. I den situation har man ændret balancen mellem rod og top afgørende.

Situationen er den, at træet registrerer, at kronen er for lille, og derfor kan det ikke tillade sig at blomstre, før balancen er genoprettet. Det betyder konkret, at træet vil vokse som besat med nye, lange vanris i adskillige år frem. På ét eller andet tidspunkt gendannes balancen, og træet begynder atter at blomstre.

Men – i mellemtiden er alle de tre hovedgrene og sandsynligvis også stammen blevet angrevet af svampe, som nedbryder veddet. De ender med at tage livet af træet, som langsomt vil sygne hen, i øvrigt smukt blomstrende.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Har jeg beskåret mit duetræ for meget?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider