Spørg eksperterne

Hvornår beskærer man bedst et kirsebærtræ?

Hvornår beskærer man bedst sit store kirsebærtræ? Det er ca. 6–8 meter højt, og jeg vil gerne beskære det kraftigt. Hvilke konsekvenser har det for træet? Kan det gå ud, og skal man dække »de åbne sår« med bej eller lignende. Hvornår sætter det nye grene, og hvornår kan vi forvente, det blomstrer igen, etc.?

På forhånd tak for svaret

Med venlig hilsen
Søren Hansen, november 2004

Svar

Det er altid problematisk at beskære et træ meget kraftigt. Når man beskærer, fjerner man træets knopper/blade, som træet skulle bruge til at fange energi. For at klare indgrebet bedst muligt, skal der beskæres i juli/august, på det tidspunkt indkapsler træet bedst sår.

På et så stort træ er det uklogt at fjerne for meget, da træet hurtigt vil få problemer. Det skal nok blomstre på de tilbageblevne grene, og nogle gange blomstrer det faktisk mere efter en beskæring, men det er kun udtryk for træets stress og altså ikke et godt signal.

Du skal endelig ikke påføre noget som helst, da sårpasta i bedste fald er kosmetik og i værste fald skadeligt for træet. Ved en sommerbeskæring sætter det ikke så mange grene igen, men nogle vanris vil der komme året efter. Ved en vinterbeskæring vil der komme mange vanris.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvornår beskærer man bedst et kirsebærtræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider